Olaparib (Lynparza)

Medicinrådets anbefaling vedr. olaparib som adjuverende behandling af  BRCA1/2-muteret, HER2-negativ brystkræft - Patienter med høj-risiko, tidlig brystkræft, der tidligere har modtaget neoadjuverende eller adjuverende kemoterapi, version 2.0

Medicinrådet anbefaler olaparib som adjuverende behandling til patienter med tidlig, høj-risiko, germline BRCA1/2-muteret ER+/HER2-negativ brystkræft, der tidligere har modtaget neoadjuverende eller adjuverende kemoterapi. Sekventiel behandling med adjuverende olaparib og adjuverende ribociclib anbefales ikke.

Medicinrådets begrundelse
Medicinrådet lægger vægt på, at adjuverende olaparib kan reducere risikoen for tilbagefald samt forlænge overlevelsen for patienter med BRCA1/2-muteret ER+/HER2-negativ brystkræft sammenlignet med ingen aktiv behandling. I Danmark modtager de fleste patienter aktiv behandling med abemaciclib. Det er ikke muligt at vurdere, om olaparib er en bedre eller lige så god behandling som abemaciclib. Medicinrådet lægger vægt på, at kun olaparib er undersøgt i en BRCA-muteret patientgruppe, der svarer til de danske patienter, som forventes at blive behandlet. Medicinrådet lægger også vægt på, at omkostningerne til olaparib er på niveau med abemaciclib. Derfor anbefaler Medicinrådet adjuverende olaparib som mulig standardbehandling til patienter med ER+/HER2-negativ brystkræft.

Om tidlig, højrisiko brystkræft (ER+/HER2-negativ)
Patienter med denne form for brystkræft tilbydes medicinsk behandling før og efter operation, og størstedelen af patienterne vil ikke opleve tilbagefald. Ca. 5 % af patienter med ER+/HER2-negativ brystkræft har en BRCA1/2-mutation. Disse patienter er typisk i 40-årsalderen og har ofte arvelig risiko for brystkræft.

Fordele ved olaparib
Et klinisk studie viser, at adjuverende olaparib kan reducere risikoen for tilbagefald samt forlænge overlevelsen hos patienter med BRCA1/2-muteret ER+/HER2-negativ brystkræft sammenlignet med ingen aktiv behandling. Behandlingen er dog ikke sammenlignet direkte med den behandling, der anvendes i dansk klinisk praksis. Når der tages hensyn til det samlede behandlingsforløb, vurderes adjuverende olaparib at være en mere hensigtsmæssig behandling. Det skyldes, at adjuverende behandling med olaparib er tidsmæssigt kortere end med abemaciclib. Derudover vil adjuverende behandling med olaparib bevare muligheden for senere behandling med abemaciclib ved tilbagefald.

Ulemper ved Olaparib
Olaparib giver bivirkninger, som for nogle patienter kan være alvorlige. Bivirkningerne er sammenlignelige med abemaciclib, og behandlingens varighed er kortere med olaparib.

Omkostninger
Behandlingen med olaparib medfører udgifter til lægemidlet på ca. 330.000 kr. for patienter med ER+/HER-negativ brystkræft for et gennemsnitligt behandlingsforløb på ca. 9 måneder. Sammenlignet med behandling med abemaciclib medfører olaparib en besparelse på ca. 70.000 kr. pr. patient. Omkostningerne er baseret på offentlige listepriser. Der er forhandlet en rabat, som efter virksomhedens ønske er fortrolig. Der er også rabat på den eksisterende behandling, og de reelle meromkostninger er højere.

Usikkerheder
Datagrundlaget består af en deskriptiv sammenligning af studier med patientgrupper, der afviger fra hinanden, hvad angår BRCA1/2-mutationsstatus. Derfor er det ikke muligt at afgøre, hvilket lægemiddel der har den bedste effekt på risiko for tilbagefald eller på samlet overlevelse.

Medicinrådet anbefaler ikke olaparib som adjuverende behandling til patienter med tidlig, høj-risiko, germline BRCA1/2-muteret dobbelt-negativ brystkræft, der tidligere har modtaget neoadjuverende eller adjuverende kemoterapi.

Medicinrådets begrundelse
Medicinrådet vurderer, at adjuverende olaparib kan reducere risikoen for tilbagefald samt forlænge overlevelsen for patienter med BRCA1/2-muteret dobbelt-negativ brystkræft sammenlignet med ingen aktiv behandling. I Danmark modtager de fleste patienter aktiv behandling med pembrolizumab eller capecitabin. Medicinrådet lægger vægt på, at det ikke er muligt at vurdere effekten af olaparib sammenlignet med pembrolizumab eller capecitabin. Omkostningerne til olaparib er højere end til den eksisterende behandling, og Medicinrådet vurderer, at omkostningerne ikke er acceptable i forhold til behandlingens effekt i denne patientgruppe. Derfor anbefaler Medicinrådet ikke adjuverende olaparib som mulig standardbehandling til patienter med dobbelt-negativ brystkræft.

Om tidlig, højrisiko brystkræft (dobbelt-negativ)
Patienter med denne form for brystkræft tilbydes medicinsk behandling før og efter operation, og størstedelen af patienterne vil ikke opleve tilbagefald. Ca. 15 % af patienter med dobbeltnegativ brystkræft har en BRCA1/2-mutation. Disse patienter er typisk i 40-årsalderen og har ofte arvelig risiko for brystkræft.

Fordele ved olaparib
Et klinisk studie viser, at adjuverende olaparib kan reducere risikoen for tilbagefald samt forlænge overlevelsen hos patienter med BRCA1/2-muteret dobbelt-negativ brystkræft sammenlignet med ingen aktiv behandling. Behandlingen er dog ikke sammenlignet direkte med de behandlinger, der anvendes i dansk klinisk praksis. Adjuverende olaparib forventes at være et bedre alternativ for enkelte patienter, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af neoadjuverende pembrolizumab, fordi det har en anden virkningsmekanisme og færre bivirkninger.

Ulemper ved Olaparib
Olaparib giver bivirkninger, som for nogle patienter kan være alvorlige. Sammenlignet med pembrolizumab er bivirkningerne ved olaparib mildere, men behandlingens varighed er længere.

Omkostninger
Behandlingen med olaparib medfører udgifter til lægemidlet på ca. 325.000 kr. for patienter med dobbelt-negativ brystkræft for et gennemsnitligt behandlingsforløb på ca. 9 måneder. Sammenlignet med behandling med pembrolizumab og capecitabin medfører olaparib meromkostninger på ca. 105.000 kr. pr. patient. Omkostningerne er baseret på offentlige listepriser. Der er forhandlet en rabat, som efter virksomhedens ønske er fortrolig. Der er også rabat på de eksisterende behandlinger, og de reelle meromkostninger er højere.

Usikkerheder
Datagrundlaget består af en deskriptiv sammenligning af studier med patientgrupper, der afviger fra hinanden, hvad angår BRCA1/2-mutationsstatus, og som følges fra forskellige tidspunkter i deres sygdomsforløb. Derfor er det ikke muligt at afgøre, hvilket lægemiddel der har den bedste effekt på risiko for tilbagefald eller på samlet overlevelse.