Gå til hovedindholdet

Ny behandlingsvejledning skal vejlede i brugen af medicin mod ADHD

Medicinrådet har offentliggjort en ny behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ADHD hos børn, unge og voksne. Vejledningen retter sig mod både de psykiatriske specialer og almen praksis.

19. december 2025

En ny behandlingsvejledning fra Medicinrådet om ADHD-medicin skal bidrage til en mere ensartet og sikker behandling af børn, unge og voksne patienter med ADHD.  

- Med den nye vejledning har vi et opdateret fagligt fundament for, hvornår det kan være relevant at give patienter med ADHD en medicinsk behandling med overvejelser om både den bedste effekt af behandlingen, færrest bivirkninger, og med blik for ikke at overbehandle. Vi har gennemgået de seneste 10 års evidens på et meget vigtigt område. Vores gennemgang viser blandt andet solid evidens for, at ADHD-lægemidler samlet set har positive korttidseffekter på ADHD-symptomer, særligt hos børn og unge, lyder det fra Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen.

Mere end 100 nyere studier
Medicinrådet har gennemgået over 100 studier fra de seneste ti år, heraf 55 nyere langtidsstudier. De tyder på, at medicinsk behandling har en positiv effekt på børns skolegang, og at det muligvis også kan reducere risikoen for ulykker hos både børn og voksne.  

- Der er desværre endnu ikke solid evidens for langtidseffekten af medicinsk behandling på ADHD-symptomer, særligt hos voksne, og lægemidlerne kan også give bivirkninger både her og nu og på længere sigt. Derfor understreger den nye behandlingsvejledning vigtigheden af, at de behandlende læger følger patienterne og regelmæssigt vurderer effekt og bivirkninger med henblik på, om behandlingen skal fortsætte. At en patient har brug for medicinsk behandling nu, er ikke det samme, som at behandlingen skal fortsætte i lang tid, siger Birgitte Klindt Poulsen.  

Anbefalinger til lægerne 
Medicinrådets vejledning giver anbefaling til, hvilke lægemidler, hvilke doser og i hvilken rækkefølge lægerne bør ordinere til patienter med ADHD i de tilfælde, hvor lægen sammen med patienten beslutter sig for medicinsk behandling. Vejledningen erstatter den tidligere vejledning fra Medicinrådets forgænger RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin).  

Sammen med de nye retningslinjer for udredning af ADHD fra de Danske Multidiciplinære Psykiatri Grupper (DMPG) og Sundhedsstyrelsens nye nationale anbefalinger til overvejelser om ikke-medicinsk og medicinsk behandling, skal Medicinrådets nye vejledning skabe et stærkere grundlag for behandling af patienter i både psykiatrien og almen praksis. Medicinrådets vejledning vil blive afspejlet i Dansk Selskab for Almen Medicins kommende vejledning til de alment praktiserende læger om håndtering af patienter med ADHD, non-farmakologiske tiltag og rådgivning om, hvornår den medicinske behandling kan stoppes.  

- Medicinrådets fagudvalg har lavet et meget stort arbejde med at gennemgå evidensen. ADHD-behandlingen er desværre et område, hvor der ikke er klar evidens for, hvornår patienter skal startes op, og hvornår behandlingen kan forsøges at stoppe. Derfor har særligt kriterierne for opstart medicinsk behandling været svære at konkretisere ud fra den forliggende evidens, og det gælder især for voksne. For at undgå både over- og underbehandling af ADHD, og for at bruge sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt, er det vigtigt, at lægerne i psykiatrien også følger retningslinjerne fra de Danske Multidiciplinære Psykiatri Grupper. Vi vil nu sammen med Dansk Selskab for Almen Medicin gå sammen om at udarbejde kortfattet konkret vejledning til de alment praktiserende læger med henblik på at undgå overbehandling, siger Birgitte Klindt Poulsen.  

- Vi er fra de praktiserende lægers side bekymret for udviklingen i forbruget af ADHD-medicin og de potentielt skadelige effekter, lægemidlerne kan have. Det er meget vigtigt, at afprøve ikke-medicinske tiltag først. Medicinrådet har kortlagt evidensen for medicinsk behandling og den nye vejledning beskriver rammerne for medicinsk behandling, når lægen vurderer, at medicin er relevant. I DSAM vil vi nu gå i gang med at indarbejde Medicinrådets anbefalinger i vores kommende vejledning, der ser på en bredere håndtering af patienter med ADHD, siger Maria Krüger, medlem af Medicinrådet udpeget af Dansk Selskab for Almen Praksis (DSAM).
 
Find Medicinrådets nye behandlingsvejledning her: ADHD

Fakta om ADHD og behandling af ADHD

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.

Antallet af børn og voksne med ADHD kendes ikke, men i 2025 har omkring 153.000 danskere indtil nu indløst en recept på ADHD-medicin. Der findes ikke klare biomarkører, der kan indikere ADHD hos en person.

De Danske Multidiciplinære Psykiatri Grupper (DMPG) har udarbejdet retningslinjer for udredning af ADHD.

Det er Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning for ADHD afgørende at overveje ikke-medicinsk behandling, inden medicinsk behandling igangsættes.

For Børn og unge gælder:

  • Non-farmakologiske tiltag er altid førstevalgsbehandling.
  • Supplerende medicinsk behandling anbefales først ved utilstrækkelig effekt heraf. 

For voksne gælder:

  • Overvej non-farmakologisk behandling til voksne, der ikke får medicin (god klinisk praksis).
  • Overvej non-farmakologisk behandling i tillæg til farmakologisk behandling (svag anbefaling).

ADHD-medicin omfatter lægemidler med centralstimulerende effekt (methylphenidat, dexamfetamin og lisdexamfetamin) og lægemidlerne atomoxetin og guanfacin med anden virkningsmekanisme.